torsdag den 2. august 2012

Den store gynge


Morfar har lavet en gynge til Lina ude i haven. Hun har længe gynget på en mindre gynge i bryggerset. Lina elsker at gynge!
Da vi så skulle på sommerferie hos mormor og morfar, så var der en ny stor gynge klar til hende. Det var nok lige før den var for stor. Lina er en forsigtig pige, og foreløbig foretrækker hun stadig at gynge på den lille gynge indenfor - men det er vist bare et spørgsmål om tid. 

På vej hjem fra vuggestuen

En dag (12. juli) da jeg hentede Lina fra vuggestue gik vi hjem; eller dvs. Lina cyklede på sin gå-cykel. Hun overtalte mig til et stop på legepladsen, og for første gang nogen sinde havde hun lyst til (turde?) at kravle i det store kravletårn. Jeg tror mest det handlede om, at der var to 'store' piger, der var ved at klatre, og det kan jo altid inspirere lidt. Hun syntes i hvert fald, at det var sjovt!